Dagbog 2021 

Dagbog – dag 2: Tur til Skagen

Velkommen til dagbogen for dag 2. Dagen hvor vi var på tur til Skagen, og var forbi Løkkegården kendt fra TV2

Vi startede dagen med at få os et solidt morgenmåltid i Panoramarestauranten på 2. sal, her er der udsigt til havnen og det store hav.

Efterfulgt af det store morgenmåltid, mødtes vi alle ved bussen til et lille “Informationsmøde”, her fik deltagerne en #1enkelt-bitter til at starte dagen på, inden bussen blev pakket og kursen sat mod Skagen og Grenen.

Velankommet til Skagen/Grenen blev deltagerne inviteret på tur med Sandormen ud til spidsen og naturligvis retur igen.

Turen fortsatte herefter til havnen i Skagen hvor der var mulighed for at spise på Restaurant Wittco – for egen regning – eller man kunne gå en tur op i byen.

Efter dette gik turen mod Løkkegården, dog med et lille smut indenom Råbjerg Mile. På Løkkegården havde vi mulighed for at kigge på de varer der var sat til salg, og mulighed for at købe lidt med hjem.

Efter besøget på Løkkegården kørte vi mod hotellet i Hirtshals, her blev dem der ikke ønskede en tur ind til byen sat af, og resten fortsatte ind mod byen.

Aftenen sluttede med en dejlig to-retters menu, og ellers kunne deltagere efterfølgende gøre hvad de havde lyst til – nogen gik til ro imens andre valgte at hygge sig i hotellets bar.

Måske du har lyst til at læse?

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere