Bornholm 2022: Dagbog dag 5 – (turen går hjem)
Turens dag 5 er altid lidt anderledes, her skal pakkes og gøres klar til afgang.
Som altid starter morgenen med et godt og solidt morgenmadsmåltid og en kop kaffe – eller fire.
Efterfølgende skal bussen pakkes, og gøres klar til afgang.
Som noget særligt havde vi flere timer i Rønne inden afgang til Lyngby, derfor var der mulighed for at gå på opdagelse i byen, og det gjorde flere, mens andre blev på hotellet.
Turen hjem gik fint, ikke for meget bølge på havet, ikke for meget trafik på gaderne og faktisk kom vi hurtigere hjem end planlagt.